Log ind

eller
Din bruger er nu oprettet! Log venligst ind
Dit brugernavn eller din adgangskode er forkert. Hvis du ikke kan huske din adgangskode, kan du nulstille den nedenfor.

Opret en bruger

eller

Glemt kodeord

Indtast den e-mail, du brugte til at tilmelde dig. Så sender vi dig et nyt kodeord med det samme.

Dine login-oplysninger blev sendt til din e-mail.

Blog
Den store Amazon-guide: Sådan bestiller du hos Amazon

Amazon er verdens største webshop med over 12 millioner forskellige produkter – og tit er der virkelig mange penge at spare ift. danske webshops.

Amazons billige priser, sammen med deres fremragende kundeservice, gør, at vi hos Dealme tit selv handler på Amazon! Og derfor kommer du også en gang i mellem til at se tilbud fra Amazon her på siden.

Vi har tidligere skrevet om, hvorfor Amazon er en af verdens bedste webshops, og hvorfor der er så mange penge at spare. Du kan læse hele den artikel her.

Men så stor en webshop kan måske virke lidt uoverskuelig – i hvert fald når du besøger siden for første gang.

Så lad Dealme giv dig en introduktion i, hvordan du bedst shopper på Amazon, og hvad du skal være opmærksom på.

Velkommen til Amazon

Amazon har hjemmesider i 20 forskellige lande. Senest har Amazon tilføjet deres svenske side Amazon.se. Men sjovt nok er det kun tyske Amazon.de, der sender varer til Danmark.

Tidligere har mange danskere handlet på Amazon.co.uk, som er deres side i Storbritannien, men efter Brexit er siden blevet meget mindre relevant, da der nu opkræves told og moms på forsendelser fra Storbritannien.

Første skridt er dermed klart – du skal på Amazon.de, hvis du vil handle hos Amazon fra Danmark. Hvis du nu begynder at få sved på panden ved tanken om at bruge dine tyske sprogfærdigheder fra folkeskolen, kan du tage det helt roligt! Amazon.de har både en engelsksproget hjemmeside og engelsktalende kundeservice.

Du kan hurtigt skifte siden til engelsk ved at scrolle helt ned på siden og vælge “English”, hvor der står “Deutsch”. Eller endnu nemmere ved at gå ind på https://www.amazon.de/?language=en_GB. Så er det hele på engelsk til at starte med.

Mere er der sådan set ikke i det. Nu kan du søge løs (på engelsk eller tysk) på alt fra mobile phones og laptops til sneakers og dishwasher tabs.

Køb helst direkte fra Amazon – eller “fulfilled by Amazon”

Som tidligere nævnt har Amazon en fremragende kundeservice. Faktisk vil vi hos Dealme gå så langt at sige, at det er den bedste kundeservice på nettet. Og faktisk er det også Amazons virksomhedsmotto “at være verdens mest kundevenlige virksomhed”.

Men for at få gavn af denne fremragende kundeservice skal man købe direkte fra Amazon – eller varer, hvor der står “fulfilled by Amazon”.

For at forstå forskellen er vi nødt til at starte med Amazons forretningsmodel.

Amazon er både en webshop, hvor de sælger deres egne varer (ca. 11.000 forskellige produkter), og en platform, som andre virksomheder bruger til at sælge deres produkter.

Du kan altid se, hvem du køber varer fra på hver enkelt produktside på Amazon.

Her er 3 eksempler

Sold by Amazon

Lad os f.eks. kigge på det her tilbud på en Ritter Sport, som du kan købe til 1,19 euro (dvs. ca. 8,50 kr. – og dermed næsten halv pris ift. normalprisen i Danmark).

Lige under “Add to basket/tilføj til kurv”-knappen kan du se teksten “Dispatched and sold by Amazon”. Dvs. det er Amazon selv, der sælger og sender varen. Og det giver en række fordele.

For det første giver Amazon gratis fragt på alle ordre over 39 euro. Herudover kan du sende varerne gratis retur (i op til 30 dage). Sidst, men ikke mindst, er det Amazon du skal have fat i, hvis der skulle være det mindste med varen eller leveringen.

Sold by X and fulfilled by Amazon

I det næste eksempel har vi en robotsøvsuger fra eufy til 150 euro (ca. 1.115 kr. og dermed over 1.000 kr. billigere end den billigste pris i Danmark)

Her står der lige under “add to basket/tilføj til kurv”-knappen Sold by AnkerDirect and Fulfilled by Amazon.

Det betyder, at AnkerDirect sælger varen, men Amazon tager sig af alle opgaver forbundet med produktet. Det vil sige, at det er Amazon, der sender produktet gratis til dig. Det er også Amazon, du gratis kan sende varen retur til. Og det er Amazons kundeservice, du kontakter, hvis du skulle have spørgsmål eller lign.

Så selvom du ikke køber fra Amazon, er du stadig dækket af Amazons kunde- og returservice. Så disse varer kan købes uden at tænke meget mere over det.

Dispatched and sold by X

I langt de fleste tilfælde kommer du nok til at se de to øverste varianter – men en gang i mellem – og især hvis du søger efter ukendte mærker eller nicheprodukter – kan det være, at du falder over et produkt, der er “dispatched and sold by ….”.

Tag f.eks. denne ukrudtsfjerner. Den er solgt af en virksomhed med navnet sosollang, og det er også sosollang, der sælger varen.

I dette tilfælde vil det være sosollangs kundeservice, du skal tag fat i, hvis du har spørgsmål – og ikke mindst er det deres fragt- og returregler, der gælder. Og langt de fleste af disse virksomheder tilbyder hverken gratis fragt eller retur.

Det betyder selvfølgelig ikke, at det altid er dårligt – og har du fundet et super produkt, som du ikke kan finde i Danmark eller (trods fragt) er noget billigere, så kan du selvfølgelig slå til.

Sørg bare for at være opmærksom på at undersøge sælgeren først. Det kan du gøre ved at klikke på sælgerens navn. Her kan du så se anmeldelser m.fl.

Gratis fragt og retur

Som beskrevet ovenfor får du altid gratis fragt på alle ordrer over 39 euro (ca. 290 kr.), der sælges af eller sendes fra Amazon.

Er du ikke tilfreds med et produkt, kan du altid sende det gratis retur uden at der nogensinde bliver stillet spørgsmål ved det.

Selv hvis varen er blevet åbnet eller brugt, refunderer Amazon altid den fulde pris. Det er det, vi mener med fantastisk service!

Er der andet?

Ovenstående er nok det allervigtigste råd vi har, når du shopper hos Amazon. Alt andet er stort set ligesom hos enhver anden webshop.

Du skal dog oprette en bruger, når du handler hos Amazon første gang. Men det er hverken mere eller mindre besværeligt end alle andre steder.

Et lille allersidste tip vi har er, at det godt kan betale sig at betale i euro. Amazon er rigtig glade for at tilbyde dig at betale i danske kroner. Faktisk kan de vise dig alle priser i danske kroner, mens du handler.

Men de sætter deres egen valutakurs, og den er altid en lille smule højere end hos din egen bank. Du sparer ikke de store penge ved at gøre det. Men handler du ofte eller for mange penge, kan det hurtigt løbe op.

Vi håber, at vores guide har givet dig et godt overblik over, hvordan du nemmest handler på Amazon. Men skriv endelig i kommentarfeltet, hvis du skulle have spørgsmål!

Del
Du skal være registreret for at kommentere Log ind