Log ind

eller
Din bruger er nu oprettet! Log venligst ind
Dit brugernavn eller din adgangskode er forkert. Hvis du ikke kan huske din adgangskode, kan du nulstille den nedenfor.

Opret en bruger

eller

Glemt kodeord

Indtast den e-mail, du brugte til at tilmelde dig. Så sender vi dig et nyt kodeord med det samme.

Dine login-oplysninger blev sendt til din e-mail.

Blog
Derfor er Amazon det bedste sted at handle på nettet

De fleste har nok hørt om Amazon, også selvom de ikke rigtig har fået dansk jord under fødderne (endnu). Mange kender Amazon enten fra medierne eller fordi man har købt noget gennem Amazons shops i andre europæiske lande – primært Amazon.de i Tyskland og Amazon.co.uk i UK. Sidstnævnte er dog blevet markant mindre attraktivt for os danskere siden Brexit.

Og skulle du alligevel aldrig have hørt om Amazon, så kan jeg afsløre, at Amazon er verdens største shopping-platform. Og bare for at give det lidt kontekst, så kommer der her et par tal.

Hver dag bliver der gennem Amazon købt varer til en værdi af 385 millioner dollars (eller 2,4 milliarder danske kroner). Og der bliver sendt ca. 70.000 pakker ud fra Amazons lagre hver time – året rundt!

Med andre ord – Amazon er kæmpestor!

Men der er af en eller anden grund den lille misforståelse hos mange danskere, at Amazon blot er en handelsplatform, hvor andre virksomheder kan sælge deres varer.

Men realiteten er en anden. Mens det er sandt, at andre virksomheder kan sælge varer igennem Amazon (mere om det senere), så sælger Amazon en masse varer selv – faktisk sælger Amazon over 12 millioner forskellige produkter, som kan købes direkte fra Amazon.

Og det er alt lige fra tøj til elektronik til værktøj – der er stort set ikke dét, de ikke har. Og det, de så ikke selv sælger, kan andre virksomheder sælge gennem Amazon.

Du kan læse mere om, hvad forskellen er, når du handler i vores guide Sådan handler du på Amazon. Der svarer vi på masser af spørgsmål og giver tips og tricks til den bedste shopping-oplevelse.

Men denne artikel handler om, hvorfor Amazon simpelthen er det bedste sted at handle på nettet.

Lad os bare starte med deres priser. De fleste varer kan nemlig købes til ”tyske priser”, dvs. noget billigere end herhjemme. F.eks. kan du finde en Samsung S20 til kun omkring 3.700 kr., mens det billigste tilbud herhjemme ligger over 5.200 kr. Dvs. en besparelse på knap 30 procent!

Og så er der jo det kæmpe udvalg, som jeg har beskrevet ovenfor. Hele 12 millioner produkter kan du vælge imellem! Så der findes nærmest ikke noget, du ikke kan købe der. Og det bedste er, at fordi Amazon er så stor, er der masser af anmeldelser på næsten hvert eneste produkt, så du altid kan købe noget, som du ved, at andre allerede har haft gode erfaringer med.

Sidst, men ikke mindst – og grunden til, at Amazon slår alle andre webshops – deres kundeservice!

Amazons virksomhedsmotto hedder: Vi vil være verdens mest kundevenlige virksomhed.

Og det kan virkelig mærkes! I hvert fald når man har med deres kundeservice at gøre. De er altid superhurtige til at svare på ethvert spørgsmål på enten mail, chat eller telefon (på engelsk).

Hvis der på et tidspunkt skulle være udfordringer med en bestilling, er de også klar med super god service. Der bliver aldrig stillet spørgsmålstegn ved noget – og man er nærmest garanteret enten at få sine penge retur eller en erstatningsvare – uden at sende billeder, lange samtaler om, hvad der er sket osv., som man ellers kan opleve rigtig mange andre steder.

Og hvis man ikke er tilfreds med et produkt, kan man nemt, hurtigt og altid gratis returnere det igen.

Så ja, du kan nok godt fornemme, at Dealme.dk er kæmpe Amazon-fan – prøv bare selv! Vi skriver i hvert fald jævnligt om deres gode tilbud.

Del
Du skal være registreret for at kommentere Log ind