Velkommen til!
Du har fundet vej til Dealme.dk (og har sikkert allerede set nogle af tilbuddene på siden). Derfor sidder du måske nu og tænker, at dealme.dk er (endnu) et nyt deal site.
Men nej. Faktisk ikke. I hvert fald ikke som alle de andre. Dealme.dk er nemlig hele Danmarks deal community.
Hvad er et deal community?
Dealme er stedet, hvor vi i fællesskab samler alle de bedste shoppingtilbud i Danmark. Og alle kan hjælpe til! Det betyder, at tilbuddene på siden enten er fundet af hjemmesidens brugere eller Dealme’s redaktion. På den måde skaber vi sammen et community, hvor vi er fælles om at finde de bedste tilbud. Tilbuddene kan i øvrigt være fra alle brancher – så længe det er et godt tilbud!
Dealme skal også være et community, hvor vi som forbrugere kan dele vores viden om gode tilbud, tips og tricks med hinanden.
Tilføj og bedøm tilbud
Du kan nemt oprette en bruger oppe i højre hjørne. Når du har oprettet din egen bruger, kan du selv tilføje tilbud til siden. Så hvis du på et tidspunkt falder over et vildt tilbud, kan du altså dele det med os andre (så deler vi også vores bedste tilbud med dig).
Udover at oprette tilbud kan du også bedømme tilbuddene på siden. Synes du godt om et tilbud, giver du det et plus. Og mener du ikke, at et tilbud er det store kup, kan du give det et minus. På den måde hjælper vi hinanden med at finde de bedste tilbud.
Troværdighed er vigtigt!
Troværdighed er vigtigt – og en af Dealme’s mærkesager. Vi skal være sammen om at finde de bedste tilbud. Men det er også vigtigt, at du kan stole på alt det, du ser på Dealme. Derfor bliver alle tilbud gennemgået af redaktionen, før de bliver offentliggjort. Det gør vi for at sikre, at tilbuddene reelt findes, og at de kommer fra pålidelige forhandlere.
Hvem står bag Dealme? (Dealme’s historie)
Dealme er en del af Rejsespejder. Stifteren af Danmarks største rejsemedie har længe haft idéen om at skabe et community for tilbudsjægere. Selvom rejsebranchen er hans store passion, er han også en rigtig tilbudshaj, når det gælder alt det andet! Uanset om det drejer sig om computere, tøj, udstyr til børnene eller tilbud på elektronik. Alt skal undersøges, priser skal sammenlignes, anmeldelser skal læses osv.! Alt sammen i jagten på det bedste tilbud!
Til tider kan tilbudsjagten dog være en lidt ensom proces. Og det var faktisk derfor, idéen til Dealme opstod. At skabe et sted, hvor tilbudsentusiaster kan dele deres viden med resten af Danmark.
Idéen blev dog altid parkeret på hylden – der var simpelthen for mange gode tilbud at finde i rejsebranchen!
Men så kom corona. Verden lukkede sig. Og pludselig kunne man kun rejse til ét land i stedet for 190. Suk.
Den nedlukkede rejseverden betød, at Mike (ejeren) og resten af Rejsespejders tilbudsjægere med ét havde masser af tid til overs. Og den kunne jo passende bruges på at finde andet end rejsetilbud.
Så ligesom Rejsespejder er stedet, hvor folk kan finde de absolut bedste rejsetilbud – så skal Dealme være stedet, hvor du kan finde de allerbedste tilbud på alt det andet!
Vi vil elske dit input!
Dealme er et fællesskab. Og derfor har vi altid brug for dit input. Dealme skal være et sted, som du synes er let at bruge, og som hjælper dig med at spare penge. Så hvis du ser noget, du synes, vi skal lave om på, eller hvis du har idéer til nye features, så kig endelig forbi vores feedback-side.
Især her i starten er enhver form for feedback guld værd! Så skriv endelig løs. Også hvis du har spørgsmål om Dealme – eller hvad som helst 😉
Så kære læser, velkommen til Dealme – og go’ tilbudsjagt! 🙂
Du skal være registreret for at kommentere Log ind